torsdag den 24. januar 2008

11 Facebook og MySpace

Der findes mange populære vennesteder på nettet i dag. Vennesteder er et fælles begreb for sociale, brugerstyrede netsteder. Kendetegnende for denne type tjeneste er at de kræver engagement og interaktion fra brugerne. Det er på denne måde at tjenesterne vokser og udvikles. Måske skulle der komme en lille advarsel her, for det er så sjovt og spændende at man ofte helt glemmer tid og sted og bruger masser af tid. Vent og se!


Hvor meget kender du til FaceBook og MySpace inden ugens ting?
(1 mindst, 4 mest)

Myspace og Facebook er nogen af de kendte og her boltrer både unge og ældre sig. Man kan finde nuværende venner, gamle venner og finde nye venner. Man kan tilslutte sig eksisterende netværk og oprette nye. Dette er legepladsen for alle barnlige eller nysgerrige sjæle.

Myspace er i øjeblikket den 6. mest besøgte engelsksprogede hjemmeside med 200 mill. deltagere og Facebook har i øjeblikket 62 mill. deltagere heraf over 300.000 danske. Læs evt. på wikipedia om Myspace og Facebook

Hver deltager har sin egen konto hvor man kan se sig selv, sine venner og deres venner. På kontoen kan man lægge billeder ind og fortælle om sig selv. De fleste vennesteder har flere tillægsfunktioner, nogen giver mulighed for at oprette en blog, lægge musik og film ind og meget mere. Den vigtigste funktion er at skabe netværk.

Vi giver dig her vejledning til to forskellige vennesteder. Du kan vælge at oprette dig i begge eller blot i en af dem.


Sådan gør du for at oprette dig i Facebook:

1. Oprettelse og log in

Facebook har adressen: http://www.facebook.com/

Klik på tour i øverste højre hjørne. Her kan du læse hvilke oplysninger du skal give om dig selv for at kunne tilmelde dig samt desuden kort om hvordan du kan kigge ind på andres konto.
Klik på Sign up og kom igang med at registrere dig. Du kan bruge den e-mail du selv ønsker. Når du først er registreret som bruger skal du efterfølgende hver gang logge ind med din e-mail samt det valgte pasord. På din e-mail vil du også modtage mail hver gang du f.eks. har fået en hilsen inde på facebook.

2. Velkommen på facebook

Din e-mail indeholder en adressebog. Hvis du f.eks. bruger din Google e-mail, vil Facebook kontrollere om dine kontakter har en konto hos Facebook. Du vil få en liste og mulighed for straks at invitere dem du ønsker, til at blive dine venner.

For at få en ven skal der foretages en invitation og en accept.

Har du fået inviteret nogle venner? Ellers skynd dig at komme i gang.!

3. Lidt om at navigere

På din facebook vil du altid kunne navigere udfra fanebladene øverst.


Profile: Her ligger dine profiloplysninger.
Hvis du er inde for at besøge andres konto, så vil et klik på Profile returnere dig til din egen konto.

På din profile vil der ligge Applications. Applications er muligheder og ting som du selv kan lægge ind. Du kan også få applications ved at blive inviteret af en af dine venner. I facebook er der nogle grundapplications. Nedenfor ser du Photos, Groups, Events og Marketplace som grundapplications. De øvrige er ikke standarder, men fundet hos venner.

















4. Vis dig med et billede.


Når du er igang med at lægge oplysninger ind om dig selv. Hvad så med et billede af dig selv? Har du sådan et, så prøv at uploade det. Det gør du ved at klikke på Profile ---> edit ----> picture. Se billedet her:




Hvis du vælger ikke at ville lægge et billede af dig selv ind, er det også ok. Så vil du blive vist som et stort spørgsmålstegn i profilen. Man kan sagtens have billeder liggende på applicationen pictures - uden at have et billede på profilen.

5. Grupper - nye netværk

Dine interesser kan afspejle sig i din tilknytning til en eller flere grupper. I en sådan gruppe kan du diskutere med dem du har et interessefællesskab med og emnerne er brede. Politiske tilhørsforhold, web 2.0, 23 ting, bibliotekarer, my photos are mine, scor til kor - ja alt hvad hjertet begærer. Og du kan selv oprette en gruppe.

Men prøv i denne omgang at søge på emner der interesserer dig og join en af grupperne. Bliv eventuelt inspireret ved at kigge på dine venners grupper.

Du finder grupperne under Applications.

Nu skulle du gerne have fået lyst til selv at arbejde videre med Facebook. Se om der er sjove applications du kan finde hos vennerne, søg efter nye venner, opdater din profile status, skriv på en af dine venners wall eller skriv en privat mail, læg din musikliste ind og hvad du ellers finder sjovt.


Sådan gør du for at oprette dig i MySpace:

1. Oprettelse og log in

MySpace har adressen: http://www.myspace.com/

Du opretter dig som bruger på MySpace ved at klikke på den orange "Opret dig"-knap på forsiden.

Oprettelsen hos MySpace består af tre skridt:
  1. Create your profile.
    Du udfylder registreringsformularen. Du kan bruge den e-mail du selv ønsker. Når du først er registreret som bruger skal du efterfølgende hver gang logge ind med din e-mail samt det valgte password.
  2. Upload your picture.
    Her kan du uploade et foto af dig selv til MySpace, ved at vælge et billede, du har liggende på din PC. Det er muligt at springe dette skridt over, hvis man ikke ønsker at uploade billeder.
  3. Make new friends.
    Hele idéen med MySpace er jo at interagere med sine venner, eller finde nye venner, så det er nu, du skal overtale dine venner til at tilmelde sig også - hvis de ikke allerede er det. Du kan indtaste dine venners mail-adresser og få MySpace til at sende invitationer ud. Dette punkt kan ligeledes springes over, hvis man ønsker det.

2. Velkommen på MySpace

Der er to ting, du skal starte med at gøre, når du er logget ind på MySpace første gang.

  1. Du skal bekræfte din email-adresse af sikkerhedsmæssige årsager. Det gør du ved at klikke på "Klik her" i den midterste store røde boks (se billedet herunder). Herefter klikker du på knappen med teksten "Anmod om en e-mail til bekræftelse". Du modtager nu en e-mail på den adresse du brugte, da du registrerede dig. E-mailen indeholder et link, du skal klikke på for at bekræfte din email-adresse.
  2. Du skal vælge en såkaldt MySpace-URL. Du klikker på "Klik her" i den lille røde boks til venstre (se billedet herunder). En MySpace-URL, er den webadresse, folk skriver i browseren for at finde lige præcis din profil. Vær omhyggelig med at vælge et navn, du kan leve med, for det kan aldrig ændres igen, når du først har godkendt.

    Eksempel på en URL: http://www.myspace.com/mitnavn/

    Nu er du fuldt oprettet og kan endelig sige "jeg er også på MySpace".

3 Navigation / Muligheder

På MySpace navigerer du udfra fanebladene øverst.



Der er rigtig mange muligheder at udforske på MySpace, men noget af det første du skal gøre er at skabe relationer. Du havde ved oprettelsen mulighed for at inviterer venner. Sprang du det over kan du stadig gøre det via menupunktet "Invitér". Men du kan også søge efter folk, der allerede er på MySpace og tilknytte dem din profil.

Under "Søg" har du mulighed for at søge efter folk på navn, email, gammel skole, netværk m.m.

Prøv at finde nogen du kender og tilføj dem som ven. Dette gøres ved hjælp af dropdown-menuen "Brugergenveje" > "Føj til venner".

Under "Grupper" finder du som på Facebook interessegrupper omkring næsten ethvert emne.

Find en interessant gruppe og tilmeld dig og deltag i debatten.

Hvis du har lyst til at bruge mere tid på MySpace, kan du f.eks. kigge efter alle de mange bands og sangere der har en musikprofil, eller du kan kaste sig ud i at designe din egen profils layout ved hjælp af Profildesigner (nederst i venstre menu). Men går du først igang med det, så husk at sætte rigelig med tid af.



Jeg har arbejdet med ugens ting, og er fra



Hvor meget ved jeg nu om FaceBook og MySpace?
(1 mindst, 4 mest)


Kreditering: Indhold og formulering efter 23 ting konceptet.

Ingen kommentarer: